Nytårs-Yoga
30. december @ 13:00 – 15:30

Nytårs-Yoga: Mindre pres – mere yoga
Nytåret behøver ikke starte med store krav, stramme planer eller følelsen af at skulle være en “bedre version” af dig selv. Denne stund handler i stedet om at lande blødt i det nye år – med mere nærvær, mere ro og mere plads til bare at være menneske.
Vi begynder med en blid og grounding yogapraksis, hvor kroppen får lov til at strække ud, slippe spændinger og finde tilbage til et roligt åndedræt efter december måneds tempo og mange indtryk. Gennem nærværende bevægelser, blide flows og sansende øvelser inviteres du til at give slip på pres og forventninger – både dem udefra og dem, du måske lægger på dig selv.
Der vil være fokus på ro, balance og intentioner, der kommer indefra fremfor nytårsforsætter, der skal præsteres.
Vi afslutter med afspænding, stilhed og lidt bobler i glasset – en hyggelig og uformel stund, hvor vi sammen skåler det nye år ind med lethed og varme.
Pris: 290 kr. inkl. moms

